Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20.

(Speedbåde)

  1. Hvilke emner indeholder prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer?
    Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af "Bevis for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20"

Prøven er en praktikprøve omfattende emnerne:

  1. Søvejsregler

  2. Fartøjskendskab

  3. Styring og manøvrering af en hurtiggående motorbåd

  4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer

  5. Søsikkerhed

  6. Beskyttelse af havmiljøet

  7. Fritidsfartøjers maskineri

     2. Hvad skal jeg kunne for at bestå prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20?

  1. Fartøjskendskab
    Du skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer.

    Inden fartøjet forlader sin plads, skal du vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at du kan forestå klargøring til sejlads.

    Du skal herunder sikre dig,

    • at sikkerhedsudrustning og redningsmateriel er på plads og i orden,

    • at fartøjet er gjort søklart,

    • at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om anvendelse af denne og,

    • at besætningsmedlemmerne er klar over deres opgaver under sejladsen.

           Du må endvidere være klar over, hvilket redningsmateriel og sikkerhedsudstyr, der findes om bord, og kunne anvende dette efter deres formål.

         2. Styring, manøvrering og sejlads med visse motordrevne fritidsfartøjer

             Du skal kunne:

  • afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle,

  • bakke mellem pæle eller bøjer,

  • styre efter kompas og fjerntliggende punkter,

  • accelerere og foretage korrekt hurtig-stop,

  • manøvrere fartøjet i høj fart i frit farvand,

  • omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen,

  • regulere skruens effekt (omdrejninger/stigning)

  • indstille evt. trimror, så det passer til aktuel marchfart og bølgehøjde,

  • tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen,

  • foretage en mand-over-bord manøvre efter nedenstående retningslinier:

Prøveholderen udkaster "mand-over-bord bøjen" (MOB-bøjen). Samtidig varskos: "Bjærgemærs over bord". Der lægges vægt på, at du viser selvstændigt initiativ og foretager følgende:

  • Så hurtigt som muligt kaster en redningskrans ud til MOB-bøjen. Dette kan evt. blot markeres.

  • Etablerer udkig efter bøjen.

  • Forbereder grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden (line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage).

  • Foretager en sådan manøvre, at fartøjet kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage.

Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person.

Du skal kunne redegøre for/demonstrere/vise, at du

  1. ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe.

  2. i tilfælde af fare for sammenstød kan anvende vigereglerne nævnt i De Internationale Søvejsregler,

  3. er klar over vigtigheden af til stadighed at opretholde behørigt udkig og sejle med sikker fart,

  4. har kendskab til afstandsbedømmelse og standselængde specielt ved høj hastighed,

  5. kender betydningen af den lokale farvandsafmærkning,

  6. kender almindelige maritime udtryk som f.eks. styrbord, bagbord, agter, luv, læ, osv.,

  7. har kendskab til lokale sejladsbestemmelser,

  8. er bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip og affald) og lokale politivedtægter og fredningsbestemmelser.

3. Søsikkerhed.

Du skal kunne redegøre for:

4. Fritidsfartøjers maskineri

Du skal demonstrere kendskab til :

Du skal være bekendt med:

Bemærkninger:
Du skal desuden have et praktisk kendskab til de for denne prøve relevante pjecer udgivet af Søsportens Sikkerhedsråd.

Personer, der har bestået prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer, anses tillige for at have bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere".

Personer, der alene har bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere" anses ikke for at have bestået "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer".

3. Rammer for prøven

Hvilke krav stilles der til prøvefartøjet?

Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser:

Du må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven.

Hvilke krav stilles der til mand-over-bord bøjen?

Til brug for prøven skal der medtages en MOB-bøjen. Til prøven er udformningen af denne bøje fri, den skal dog flyde lavt i vandet.
Det anbefales, at manøvren også øves med et emne, der i størrelse og vægt ligner en person liggende i vandet således, at der kan trænes i bjærgning af en bevidstløs person. Dette kan f.eks. være en "udstoppet" kedeldragt iklædt en redningsvest.

Hvad med vejret under prøven?

Vejrforholdene under prøven må være af en sådan karakter, at de stiller rimelige krav til prøveaflæggeren. Således vil vindstyrker under ca. 4 m/s normalt ikke være tilstrækkelige, ligesom vindstyrker over 12 - 14 m/s normalt vil være grund til at udskyde prøven.

Bemærkninger

Fartøjet og MOB-bøjen skal godkendes af den bemyndigede inden prøven påbegyndes.

4. Hvordan aflægger jeg prøve?

Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer kan du aflægge for personer, der af Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at afholde prøve og udstede dokumentation for bestået prøve.

Bemyndigede kan ikke afholde prøve for personer, de selv har forberedt til prøven.

En fortegnelse over bemyndigede (censorer) kan rekvireres fra Søfartsstyrelsen.

5. Får jeg et bevis, når prøven er bestået?

Dokumentation for bestået prøve udstedes af den bemyndige på et grønt-fotokort udfærdiget af Søfartsstyrelsen. Kortet koster 40 kr.

6. Hvor meget koster det, at gå op til en speedbåds-prøve?

Udover betaling for det grønne fotokort kan den bemyndigede pr. elev højst opkræve 160,00 kr. samt et beløb til dækning af eventuelle transportudgifter.

7. Bliver min speedbåds-prøve registreret?

Den bemyndigede skal indsende fortegnelser over afholdte prøver og udstedte dokumentationer for beståede prøver til Søfartsstyrelsen umiddelbart efter en prøves afholdelse.

8. Hvad nu, hvis jeg dumper?

Såfremt du ikke består en prøve, kan du tidligst gå til omprøve 14 dage senere.

9. Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Søfartsstyrelsen.

Uddannelseskontoret maj 1999.

Retur